Harry Christensen, nyt æresmedlem i Danmarks Bokse Union
Søndag den 5. september 2010 afholdt DABU sit årlige repræsentantskabsmøde.
Et at mødets højdepunkter var, som altid, uddelingen af pokaler og æresbevisninger til personer som har gjort sig særligt bemærkede inden for dansk boksning.
Harry Christensen har været en del af dansk boksning siden han begyndte at bokse i Frederikshavn i 1945. I 1950 var han med til at starte bokseklubben BK Pugilist
I 1958 flyttede Harry til sjælland og engagerede sig i BK Kvik i Ballerup. Under Harry’s kyndige træning blev bokseklubben Kvik hurtigt en klub man måtte regne med og det blev til mange sjællandske og danske mesterskaber. Klubben sendte også boksere ud til stævner overalt i Europa og igennem mange år var der altid en, eller flere, Ballerup-boksere på landsholdet.
I 1966 besluttede Harry Christensen og en del af BK Kvik’s boksere, at starte en ny bokseklub i Farum. Det blev til Farum Bokseklub 66, som hurtigt etablerede sig blandt de bedste klubber på sjælland.
Det er derfor fuldt fortjent at Harry Christensen nu er blevet udnævnt til æresmedlem i DABU.
i 2007 modtog Harry DIF's æresnål og han er også æresmedlem i Ballerup, Farum og Jyllinge bokseklubber samt i SABU.
Lagt på nettet den 5/9 2010 af Henrik